mandag den 7. september 2009

Google Maps, Translate og Kalender

Kendte Google Maps i forvejen og selv om jeg har opdaget nye ting, så tror jeg ikke det vil være noget jeg vil komme til at bruge fremover. Har dog altid syntes, at det er lidt smart at kunne se et område via satelit. Det benytter jeg mig sommetider af.
Har jeg brug for en rutevejledning eller et kort, bruger jeg som regel Krak.

Derimod var Translate nyt for mig. Ja, altså det at kunne oversætte en side, man finder frem på Google er ikke nyt, men at man kan sætte en hvilken som helst tekst ind og den så bliver oversat, det vidste jeg ikke. Så har jeg lært det med.

Kalenderen havde jeg lidt problemer med. Jeg kører rundt i det ene og andet...
Fik dog sat min fødselsdag ind, men spørgsmålet er bare om det er gjort rigtigt. Fandt i al fald aldrig ud af, hvor jeg skulle finde I andres fødselsdage. Måske der er noget jeg har misforstået. Tror jeg vil holde mig til de kalendere jeg har i forvejen.
Så vidt så godt, ja nu er vi jo snart færdige!